Interview med Heddie Hornstrup, formand for Burkal sogn.

Hvad betyder det for jer som sogn, at kirken kan fejre sit 800-års jubilæum?

For os betyder fejringen meget. Vi håber, at kirkens lange historie kan give sognet en stærk følelse af forbindelse til fortiden. Kirken har i århundreder været et samlingspunkt, og fejringen minder os om den rige historie og de traditioner, der binder os sammen. Vi ønsker, at jubilæet både skaber stolthed over vores arv og styrker identiteten som en del af et levende fællesskab.

Samtidig ser vi fejringen som en anledning til at samle sognets beboere – også de mange tilflyttere med udenlandsk baggrund – gennem gudstjenester, arrangementer og festligheder, der styrker sammenholdet. Fejringen er dog ikke kun et tilbageblik, men også en anledning til at overveje kirkens rolle i fremtiden og dens relevans for nye generationer.

Er der særlige historiske begivenheder eller personer, som fortjener at blive fremhævet?
Burkal Sogn har en rig og kompleks historie. Beliggenheden på grænsen mellem Nord- og Sydslesvig, har givet sognet en særlig betydning.

I 1920 ændrede Genforeningen meget. Sognet gik fra Slesvig Stift til Ribe Stift og fik status som grænsesogn. Ved kommunalreformen i 1970 blev Burkal indlemmet i Tinglev kommune, og siden 2007 har sognet hørt under Aabenraa kommune og Haderslev Stift. Historien afspejler den kulturelle og nationale dobbelthed, der har præget området.

En person med tæt tilknytning er maleren Emil Nolde (1867–1956), født Hans Hansen i Nolde og døbt i Burkal Kirke. Han voksede op i grænselandet, hvor spændingen mellem dansk og tysk identitet blev en del af hans liv og kunst.

Også skolehistorien fortjener opmærksomhed. Den tosprogede sønderjyske skoleordning blev kaldt ”Genforeningens bedste gave”. I Tønder Amt sad Hans Jefsen Christensen fra Burkal Sogn i Amtsskoledirektionen fra 1920 til 1947, hvor han sammen med andre arbejdede for både danskhed og mindretalsrettigheder.

Hvad betyder kirkens fysiske rammer og historie for menighedens liv i dag?
Kirken er både et religiøst og kulturelt centrum. Den repræsenterer generationers tro, traditioner og fællesskab og giver lokalområdet identitet og stolthed. Vores lapidarium på kirkegården er et smukt eksempel på denne historiske forankring.

Bygningen er samtidig et arkitektonisk vartegn, der vidner om områdets udvikling og udsmykningskunst. Den tiltrækker besøgende og turister og fungerer som samlingssted for gudstjenester, møder og lokale arrangementer.

Kirken skaber en følelse af kontinuitet, hvor fortid og nutid mødes, og hvor dansk og tysk kultur lever side om side. I en tid med uro kan den give tryghed og forankring. Samtidig formidler den lokalhistorie og værdier til både nye generationer og tilflyttere.

Hvad håber du, folk tager med sig fra fejringen?
Jeg håber, at folk får en stærkere følelse af stolthed, lokal identitet og historisk rodfæste. At fejringen ikke kun bliver en fest, men en anledning til at værdsætte det, der binder os sammen som sogn og fællesskab.

Når du ser fremad: hvilke håb har du for kirkens rolle de næste 100 år?
Jeg ønsker, at Burkal Kirke fortsat kan være et levende samlingssted. Det kan ske gennem:

• sociale og kulturelle aktiviteter som koncerter, foredrag og familiearrangementer,
• øget inddragelse af unge gennem grupper, musik og debat,
• moderne formidling via digitale medier og livestreaming,
• en åben og inkluderende atmosfære, hvor alle føler sig velkomne,
• samarbejde med lokale skoler, foreninger og institutioner,
• bæredygtige initiativer, fx grøn energi og naturpleje,
• og formidling af lokalhistorie gennem ture, udstillinger og fortællinger.

Ved at kombinere tradition og fornyelse kan Burkal Kirke forblive et sted, der giver mening for både nutidige og kommende generationer.

Hvad betyder Burkal Kirke for dig personligt?
For mig er kirken først og fremmest historie – et fysisk symbol på kulturarv og fællesskab. Den minder os om, at vi står på skuldrene af mange generationer, og at vi har et ansvar for at føre traditionerne videre.

Hvilket øjeblik glæder du dig mest til i forbindelse med fejringen?
At det hele er vel overstået – og at vi bagefter kan stå tilbage med en følelse af stolthed og glæde over fællesskabet.

Interviewer: Ann Bork Damsgaard

Sogne- og sygehuspræst

Øster Løgum Sogn og Sygehus Sønderjylland Aabenraa